lørdag den 29. april 2017

Hiking i Goryeosan, Incheon

Sidste weekend tog jeg med Christina til Goryeosan i Incheon i anledningen af en hiking festival. Vi kunne tage en lokal bus, da det ikke lå vildt langt fra Seoul. 

Til vores overraskelse var der stadigvæk cherry blossoms. Alle andre steder i Seoul er de ellers væk. Måske er det fordi området lå i noget at det mest nordlige man kan komme, uden at kommer over den nordkoreanske grænse?

Lad hikingen begynde!

Da det som sagt var en festival, var der diverse ting sat op på vejen op til toppen. Ruten var dog overraskende lang, så der var ikke så meget, som man kunne have forventet.

Pause tid! Vi havde lige en smule mad i tasken, som vi fik spist efter nogle minutter... Vi havde ikke lige forventet, at det ville være så hårdt... Der var også små børn og ældre, som gik op, så måske er det bare os, som er i rigtig dårlig form ^-^'

Vi havde heller ikke forventet, hvor varmt det blev den dag.



200m fra toppen var der et lille område, hvor man kunne hvile sig og få noget underholdning. Da vi ankom, var der en munk, som var i gang med at synge klassiske engelske kærligheds sange xD Han havde dog en overraksende god stemme!






Så er vi der næsten! Bjerget er kendt for sine mange lillae blomster, så selvfølgelig skulle vi helt hen til dem og få taget en masse billeder!




Jeg synes, det var en smule sjovt at se alle de mennesker, som var fyldt udstyret med hiking udstyr, også var der os i sneakers og almindeligt tøj.












Efter at have taget en masse billeder tog vi en lille pause og købte noget ramen. Derefter var det ned igen!




Udsigten fra Yanghwa bridge.

Da vi kom tilbage til Seoul, var vi begge blevet pænt sultne! Så det var tid til noget lækkert mad!


fredag den 28. april 2017

Sommer, grøn te og reception for dronningen

Sommeren er kommet!!! Oh ja, jeg ved ikke, om jeg har nævnt, at vi ikke får aftensmad lørdag og søndag, hvilket betyder flere madeventyr!  Det seneste blev pizza med kødboller, broccoli, tomater og pomfritter... Lidt speciel blanding hvis du spørger mig ^.^'

Jeg tog et hurtigt smut forbi Seokchon Lake her forleden, for at se om blomsterne stadigvæk var der. De er dog langsomt ved at forsvinde nu. Det er nemlig blevet varmt nok til at gå i kort tøj nu.


Jeg har lidt af en obsession med grøn te, og da jeg fandt ud af, at der var en café tæt på, som solgte alting grøn te, skulle jeg derhen! De havde mange forskellige slags green tea latte og endnu flere slags desserter!

Sidste uge var alle danskere i Sydkorea blevet inviteret til en reception i anledningen af dronningens fødselsdag hos den danske ambassadørs residens. Anni og jeg besluttede os for at tage afsted, og jeg blev overrasket over, det område den danske ambassadør boede i. Det virkede til at mange ambassadører boede i det område, så det var ingen overraskelse, at hvert hus havde mindst 2-3 biler og en kæmpe væg, så man ikke bare kunne gå ind. Det lå dog en smule væk fra centrum, og der var ingen metro tæt på, så vi blev nødt til at tage bussen i vores hæle xD
 
Vi fik hilst på den danske ambassadør de ca. 40 andre fremmødte. Det var lidt sjovt at være omringet af danskere igen. Selvom jeg havde hæle på, var jeg stadigvæk en af de laveste (den laveste når man ser bort fra børnene...)
Udsigten over Seoul kan man ikke klage over!

På vej hjem ville vi tage bussen, men den kørte ikke længere op til residensen, så vi blev nødt til at gå et lille stykke. Rent tilfældigt gik vi forbi et tempel med lanterne over det hele. Selvom det var ved at blive en smule sent, og vores fødder gjorde pænt ondt, besluttede vi os for at tage et smut derind.




Vi havde ikke lige forventet at der ville være så mange lanterner!

Normalt er sådan nogle arrangementer ikke rigtig noget for mig. Jeg plejer ikke at kunne lide at holde en masse "small talks", men jeg havde det overraskende sjovt den aften. Måske er det bare på grund af det gode selvskab ;) Alle var trodssalt taget til Sydkorea af en grund, og alle var utroligt forskellige. Nogle var taget herhen for at studere. Andre for at arbejde. Det var også sjovt, hvor mange sprog der blev snakket. Jeg var altid lidt i tvivl, om jeg skulle snakke dansk eller engelsk især til ambassadørens 2-årrige datter. Men der blev snakket dansk, engelsk, tysk, spansk mm. Den gode vin, pindemadder og hindbærsnitter var lige prikken over i'et.