mandag den 29. august 2016

Weekendture

I denne weekend har jeg været ude og set nogle nye steder af Seoul. Fredag var jeg i Gangman, lørdag var jeg ude og gå en tur med en af de andre voluntører hvor vi ligepludselig så at en talent konkurrence var igang. Søndag besluttede jeg mig for at tage til DDP (Dongdaemun Design Plaza) for at se de LED roser der var blevet sat op tæt på.
Fredag:
Jeg har ikke så mange billeder fra i fredags...
Lørdag: 






Søndag:



















I går flyttede vi så ind i vores lejlighed. Det var dejligt at vide at vi nu kunne falde ordentligt til, men det værelse jeg fik havde et virkeligt lille skab. Der er slet ikke plads til alt ens tøj, så i dag skal jeg have fået snakket med nogle fra ICYE Sydkorea og spørge om det er muligt for mig at enden få et større skab eller få et nyt værelse. Der er stadigvæk  nogle værelser som står tomme, så måske kunne jeg flytte ind i dem. 

Jeg har også fået pænt ondt i halsen de sidste 2 dage, så min stemme er helt anderledes. Heldigvis er det kun min hals og ikke feber. Det gjorde dog dagen i går på arbejdet lidt svært da jeg slet ikke kunne snakke med børnene. I dag skal jeg så til læge for at få det tjekket. Det bliver spændende at se hvordan deres sygehus system virker her.



torsdag den 25. august 2016

Jeg besluttede for at dele nogle af billederne af børnene i min klasse:




#når4årigebørnopdagersnapchat 


På arbejdet i dag kom en af de andre lærer hen til os alle og udelte en form for energidrik ud til alle de andre lærere. Den smagte lidt underligt, og jeg synes heller ikke det hjalp så  meget, men det vel tanken der tæller.

Efter arbejde besluttede jeg mig for at tage ud og løbe. De har nemlig et træningscenter i bygningen, som vi gerne måtte bruge gratis. Jeg tror det var omkring 2 måneder siden, jeg sidst har dyrket nogen form får sport, og det kunne sagtens mærkes bagefter...

Min udsigt på vej til arbejde. 

Til afstensmad besluttede jeg og Ann os for at prøve "fire noodles". Det var nok ikke dem bedste ide... Vi følte at vores munde brændte! Vi havde hver især også købt noget andet til aftensmad, men vi kunne næsten ikke spise det. Hver gang v puttede noget i munden bagefter, føltes det som om brændfornemmelserne blev værre. Heldigvis gik det væk efter et stykke tid, og vi kunne spise resten af vores mad. 






onsdag den 24. august 2016

Førstehåndsindtryk

Nu har vi været på arbejdet i 3 dage og jeg har nu fået nogenlunde fornemmelse af hvordan tingene fungere på jobbet. Jeg har dog ikke fået et skema, så hver dag hvor jeg møder op på jobbet spørger jeg altid hvad vi skal lave. Heldigvis skifter skemaet ikke så meget fra dag til dag. Jeg møder hver dag kl.9.00 også er der fri leg til hvor jeg ser efter børnene og giver dem mælk. Derefter er der spisetid, hvor jeg skal hjælpe med at dele mad ud til dem. Efter spisetid varier skemaet en smule. De  har engelsk timer og derefter en form for sport. Nogle gange er der svømning på programmet og andre gange er der andre former for aktiviteter. Børnene er utroligt søde, men det er virkelig frustrerende når de kommer op til en og begynder at snakke til en, men man forstår ikke en pind af det de siger.
I går efter arbejdet tog vi hen til Han River. Vi prøvede at finde den bro der lavede et vandshow om aftenen, men det endte med at vi kom til den forkerte bro... I stedet kom vi til en park ved navn Yeouido Hangang Park, som ligger lige op ad Hangang floden.



















I dag efter arbejde tog jeg direkte hjem. Jeg var helt udmattet da en af pigerne var blevet ved med at hoppe hen til mig så jeg blev nødt til at gribe hende. Nogle af voluntørerne havde også aftalt at tage ud og spise aftensmad sammen. Vi ville gerne prøve "levende blæksprutte" så det blev det til.